SMK – Statens Museum for Kunst

SMK er Danmarks største kunstmuseum og ligger i hjertet af København. Museet udstiller dansk og international kunst fra den tidligste renæssance til den helt nye samtidskunst.

Med fire faste udstillinger viser SMK malerier, skulpturer, fotografier, tegninger, videoer og installationer gennem 700 års kunsthistorie. Oplev mesterværker af kunstnere som Henri Matisse, Vilhelm Hammershøi, Asger Jorn, Tal R og Per Kirkeby.

Med tiden er museets samling af kunst vokset støt, så der i dag er godt 260.000 værker. Museet har fået mange af sine moderne værker fra store kunstsamlere.

Siden 1985 er museets samling af dansk samtidskunst desuden blevet suppleret med international kunst. Kriteriet for at købe international kunst er, at den skal have haft betydning for det danske kunstliv. Derfor bliver der også lagt stor vægt på samspillet mellem den danske og udenlandske kunst, når den nyeste kunst præsenteres på SMK.

“Vi er Danmarks største samling af kunstoplevelser, der drives af 180 medarbejdere. Vi formidler dansk kunst til verden og verdens kunst til Danmark med udgangspunkt i museets samling af over 700 års kunst. Vi vil bidrage til at redefinere museet som institution og vil styrke et kreativt og reflekteret samfund.”

Kilde: SMK – Statens Museum for Kunst

SMK – Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50
1307 København K

Kontakt

+45 33748494

Tir-søn 11-17, ons 11-20

Entré til alle udstillinger
Børn u. 18: gratis entré

Del

'SMK - Statens Museum for Kunst'

Facebook