LYDKUNST præsenterer: At gemme på lyden

Abonner på LYDKUNST i din foretrukne podcast-app og få dit daglige podcast-fix under hele Cph Art Week. På alle hverdage under festivalen vil vi udgive en podcast, der sætter spotlys på en aktuel kunstner i dagens program

Vi undersøger hvor der kan findes historiske eksperimenter med lyd, hvordan man bevarer lydkunst for eftertiden, og hvor tilgængelig den arkiverede lydkunst egentlig er.

I dette afsnit af podcastserien LYDKUNST går vi på opdagelse i arkiverne.

Vi taler med museumsinspektør Mads Kullberg fra Museet for Samtidskunst, som forklarer, hvordan museet arkiverer og opbevarer lydkunst i deres samling, og vi møder kulturformidlerne Jan Høgh Stricker og Rasmus Cleve Christensen, der som repræsentanter for Institut for Dansk Lydarkæolog har været på jagt i Danmarks Radios omfattende arkiver. Her har de har fundet lydkunst og lydeksperimenter fra længe før man begyndte at bruge genrebetegnelsen lydkunst, og blandt andet stødt på en sjældne optagelser med malergruppen Linien II, som man ellers troede var gået tabt.

Sidst men ikke mindst møder du også museumsinspektør Birgitte Anderberg fra Statens Museum for Kunst, som fortæller om hvilke udfordring de har i forbindelse med at gøre lydkunstarkivet tilgængeligt for museets gæster.
Du kommer med i det interaktive værk ‘Hørbar’, som er installeret på Museet for Samtidskunst, som er museets bud på en måde at gøre lydarkivet tilgængeligt.

Podcasten er produceret af Anne Neimann Clement og Line Møller Lauritsen i samarbejde med KUNSTEN.NU

Fang også LYDKUNST på podwalk under Cph Art Week

OG på dette års ArtBar

LYDKUNST redaktionen

 

Del artiklen

'LYDKUNST præsenterer: At gemme på lyden'

Facebook