LYDKUNST præsenterer: Om lydkunst

Abonner på LYDKUNST i din foretrukne podcast-app og få dit daglige podcast-fix under hele Cph Art Week. På alle hverdage under festivalen vil vi udgive en podcast, der sætter spotlys på en aktuel kunstner i dagens program.

Denne podcast vil vi undersøge hvad lydkunst er: Hvilken plads har den på akademierne og museerne? Og hvorfor er lydkunst tilsyneladende the big thing lige nu?

Kunst er historisk set blevet opfattet som et visuelt fænomen. Det er først for alvor med den historiske avantgarde, i kølvandet på 1. Verdenskrig, at kunstnere begynder at sætte andre sanser end synssansen i spil. I Danmark er det især FLUXUS-bevægelsen og multimediekunstnere som eksempelvis Eric Andersen, der begynder at lave lydbårne kunstværker i de tidlige 60’ere. Siden bliver lyd i kunst mere og mere almindeligt i takt med at for eksempel video- og performanceskunst vinder frem på kunstscenen. Dog er det først engang i 80’erne, at begrebet lydkunst formuleres for første gang.

Den dag i dag, opfattes kunst stadig som noget, man primært forholder sig til med blikket. De store kunstinstitutioner er først begyndt at erhverve og udstille lydkunst indenfor de seneste år. Dét kan du bl.a. høre Birgitte Anderberg fortælle om i denne podcast, hvor hun giver et indblik i lydkunstens status på Statens Museum for Kunst, hvor hun er museumsinspektør.

Podcasten er produceret af Anne Neimann Clement og Line Møller Lauritsen i samarbejde med KUNSTEN.NU

Fang også LYDKUNST på podwalk under Cph Art Week

OG på dette års ArtBar

Del artiklen

'LYDKUNST præsenterer: Om lydkunst'

Facebook